Slået op d.

Begejstring over en bog og lækkert garn!

Jeg kan blive helt høj af lækre billeder, garn, designs og andet. Når de tre ting kombineres er der næsten igen grænser for min begejstring! 

Jeg bliver simpelthen så glad når jeg ser at der er gjort noget ud af tingene. Håndarbejde tager lang tid, og det kan mange gange være en virkelig lang process at komme frem til et resultat der stiller en tilfreds. Når man så oven i købet efter selve designet er lavet bruger oceaner af tid på at præsentere det på bedste vis så er der ingen ende på min begejstring! 

I sommerferien udgav Little Happy Crochet en bog der virkelig kan gå ind under beskrivelsen “Gennemført og lækkert arbejde”. Jeg har altid været vild med hendes designs som indtil den her bog udkom er blevet solgt som E-opskrifter gennem hendes egen hjemmeside og hos Yarnliving. 

Nu har hun så udgivet den her bog med et virkelig gennemført cirkus tema. Jeg er så vild med det. Jeg har forelsket mig helt i hendes elefant, og har nu langt om længe måtte købe bogen. Det er alle pengene værd. Den er ikke i den helt billige ende af hæklebøger, (den koster 199,-) men med det stykke arbejde og den kvalitet af bog er det ingen pris. 

udklip

Jeg er fuldstændig solgt, og er gået igang med elefanten da jeg er af den overbevisning at baby ikke kan leve uden! 🙂 Kig forbi hendes blog og instagram profil, det er et besøg værd.

Nu vi snakker lækkert design og garn, så er jeg simpelthen os nødt til at nævne Karen Klarbæk der i Silkeborg har hendes egen lille butik hvor hun sælger hendes eget garn. Kun bomuld, men tilgengæld også de flotteste farver der kan kombineres på kryds og tværs. Kvaliteten er også helt i top. I den her uge kommer en container hjem der indeholder 16 nye farver, så der i alt er lidt mere end 40 forskellige. Alle farver bliver organic og med easy pull, som betyder at man ikke skal trække hele indmaden af en garnnøgle ud for at få fat i tråden indefra. Den er lagt ned langs siden og holdt fast af bandarolen, så det er let at starte på et nyt nøgle. Alle farverne er på billedet neden under. (Det er lånt af Karen og er ikke mit eget billede).

udklip

Jeg har siden jeg har fundet det her garn ikke brugt så meget andet, da kvaliteten og farverne bare er lidt mere lækker end det andet jeg har set indtil nu. 🙂 Elefanten er selvfølgelig også i dette garn. Og næste projekt bliver hendes nyeste design på et strikket babytæppe som jeg bare har forelsket mig helt vildt i. (Se her)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *