Min egen Garnbutik

Den er god nok, jeg har nævnt det før. Men nu sker det, sådan rigtigt! Jeg er så godt som klar, jeg har gjort hvad jeg kunne for at reklamere og sørge for at der er nogen der har opdaget mig 🙂 Så, i morgen åbner Den Lille Garnbutik. Jeg har fået renoveret et ekstra rum i garagen, har fyldt det med fine møbler og ikke mindst masser af garn.

Der kommer masser af billeder af det hele i næste uge. 🙂 Selvfølgelig virker teknikken nemlig ikke når den skal 🙁 Følg med på min instagram for at se nogle billeder.

Har du lyst til at se det hele, så holder jeg min første åbningsdag her på Brændsmadevej 15, 6000 Kolding kl. 11.00 i morgen (Fredag d. 27. April)

Jeg er klar. Men det her er godt nok noget af det mest skræmmende jeg har prøvet. Jeg står med hele ansvaret selv, jeg har købt en masse garn, brugt evigheder på at gøre et lille lokale klar og hvad så nu. Kommer der nogen? Er der nogen der kan finde herud på landet?

Jeg har gået til masser af eksaminer i min studietid. MASSER ! Har forsvaret både bachelor projekt og et speciale. Men den her gang invitere jeg folk helt hjem til mig selv, til noget jeg selv har lavet, og selv syntes er fantastisk! Jeg har hele tiden udskudt lidt at tænke det som en rigtig butik der skal åbne! For sådan noget kan man da ikke bare selv gøre! Men, nu er det en butik, den åbner i morgen og så håber jeg godt nok at jeg ikke bare skal hygge med mig selv. Ikke at jeg efterhånden er ved at være god til det, men det ville da bare være lidt ærgerligt. Kan heller ikke selv nå at bruge alle de nøgler garn. Så en lille bøn, er du vild med garn, tæt på Kolding, har lyst til kaffe og kage, eller bare trænger til at se noget andet end du plejer, Årsagen er lige meget, hos mig er du helt vildt velkommen!

Kan du ikke strikke eller hækle så kom forbi herude en tirsdag aften mellem 18.30 og 21 så skal jeg gøre mit for at du kan få det lært.

Håber virkelig vi ses!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *