Misundelse

En anden mor til et for tidligt født barn bragte det i dag op på instagram. Misundelsen der bare gør ondt helt ind til knoglerne, fordi man faktisk skammer sig lidt over den. Moren er Camilla Maria Breum . Hun har dog en lidt anden og noget mere voldsom historie end vi har! Men jeg tror at følelsen er den samme. Jeg kunne i hvert fald da jeg læste det med det samme mærket suget i maven! 

Jeg er også skide misundelig! Og det gør pisse hamrende ondt, for jeg ved at jeg har to dejlige børn, der i dag næsten ikke fejler noget. Så der er faktisk ikke noget at være misundelig over, jeg har det samme som dem der har fået lov at opleve hele graviditeter, det samme som dem der ikke var nødt til at lade lægerne sørge for at mine børn overlevede. Jeg har sunde og raske børn. 

MEN! Jeg har aldrig prøvet at vente på termin, være utålmodig. Jeg mangler i forhold til en der har to børn og har født omkring termin ca. 13 ugers graviditet. Jeg har aldrig prøvet at tage ind på fødegangen, føde mit barn, nyde de første timer sammen og så tage hjem. Mine børn er blevet taget fra mig lige efter fødslen, Arthur nåede jeg at have på brystet i 2 min maks. Karla så jeg slet ikke. Jeg hørte hende græde men så hende ikke. 
Min mand er gået med børnene, og har som aftalen også var efterladt mig alene på fødestuen med en tom mave og tomme arme. Jeg har ikke haft nogen anelse om hvordan mine børn havde det. Lige præcis det her, det gør mere ondt end jeg troede. 

Efterfølgende har jeg delt mine børn med sygeplejersker og læger indtil de kunne trække vejret selv, spise selv og tage på som de skulle. Det har taget en måned for dem begge to! EN MÅNED, før vi har kunne falde helt ned og slappe af i hinandens selskab der hjemme. En måned før jeg med Karla kunne sidde her, og rigtigt føle mig som hendes mor. 

 

 

Billedet er taget kort tid efter jeg kom hjem med hende i autostolen, efter at vi blev udskrevet på tidligt hjemmeophold. Man kan lige ane sonden der kommer ud ved hendes hoved. Rejsen til helt udskrevet er altså ikke slut endnu. 

Det er muligt at jeg lægger mere i alt det her end jeg skal. Men jeg kan ikke gøre for det. Jeg er som Camilla hamrende misundelig og ville give ALT for at kunne føde mine børn, amme dem og tage dem med hjem! ALT! I stedet er mit forhold til mine nyfødte børn lidt fjern, der er gået noget tid før jeg har haft den helt rigtige fornemmelse af at de var mine. 

Det er ingen skam at være misundelig! Jeg tror vi er flere end vi aner ! 

Tak for at du følger med ! 

Ghita B. Gjerlevsen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *