Strikkede babytæpper

Det har stået lidt stille på bloggen og på facebook i lang tid. Det er bestemt ikke fordi det er gået i stå, det er nærmere fordi det bare er gået aalt for stærkt. Jeg arbejder på en helt masse spændende projekter. Herunder kommer lidt smagsprøve på et af dem 🙂 Håber i kan lide det! Selv kan jeg næsten ikke få armene ned af begejstring.

Egentlig hækler jeg mest. Men når det kommer til tøj, baby-ting og tæpper, så strikker jeg helst. Af den simple årsag at jeg hækler for stramt til at det overhovedet kan blive blødt det jeg laver. Det har sine fordele når det er legetøj og dukker der hækles, da jeg ganske enkelt ikke tror man kan slide mine ting op. Det er så fast og stramt at det nok skal holde evigt. 🙂

Jeg har de sidste par uger strikket en del, jeg har forelsket mig i Karen Klarbæks 8/8 bomuld, der lige som det tynde bomuld hun har, har nogle fantastiske farver og er virkeligt lækkert at arbejde med. Jeg fik en pludselig ide til nogle designs til nogle babytæpper, som hurtigt blev tegnet på papir, da jeg egentlig var ved noget andet. Nu er de to af dem så færdige, det tredje er også skrevet ned, men ikke helt strikket færdigt. De foreløbige opskrifter er på vej ud til at blive testet, så opskrifterne forhåbentlig kan være klar i slutningen af Februar.

Jeg er virkelig glad for resultatet. Og tænker egentlig bare at jeg vil lade billederne tale for sig selv, indtil jeg er helt fuldstændig færdig og kan præsentere dem alle tre sammen og de færdige opskrifter. 🙂

Fortsat god aften til alle. Glæder mig simpelthen sådan til det her projekt bliver færdigt. Så jeg forhåbentlig kan dele min begejstring med nogle af jer andre. 🙂 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *