Slået op d.

Velkommen April og et nyt projekt.

Marts er slut, så lige foreløbig skal jeg ikke lave flere kaniner. Der er et nyt projekt på vej, denne gang et par. De hedder Max og Mille, mere fortæller jeg ikke. 🙂
Faktisk er der to projekter på vej, det ene kommer måske til at tage lidt længere tid end bare april. 🙂

Jeg forsøgte den anden dag at lave en lille kanin, jeg løb tør for garn da jeg nåede ørerne, så det fik den ikke. I stedet blev det en lille prinsesse. Hvilket fik mig til at tænke på noget endnu bedre. Så der kommer nok flere af de små væsener.

DSC01228

Har brugt dagen i Aarhus igen i dag. Vejeret har været fantastisk, så jeg pakkede en taske med kamera, lidt garn, prinsessen og en hæklenål. Men da jeg kom ned til vandet og fik pakket ud var mine fingre næsten frosne, så måtte erkende at vejret endnu ikke er til at sidde uden for og hækle.

DSC01235

Er ret vild med lyset på billedet. Det ser næsten ud som om kronen på den lille prinsesse skinner.

DSC01243

Strikkede Makeup pads

Jeg har også inden jeg ender dette indlæg en lille gratis opskrift til jer. Jeg har strikket små makeup pads, jeg tænkte andre kunne få noget godt ud af.

Jeg har lavet 3 forskellige udgaver. De er strikket i bomuldsgarn fra mayflower med pind 2,5.

En i perlestrik, en i perlestrik med kant og en lavet i en blanding af rib og ret strik.DSC01222

DSC01203        DSC01217

Perlestrik: 

Slå 16 masker op.

  1. strik *1 ret, 1 vrang* gentag pinden ud. Pinden ender med en vrang.
  2. Strik *1 ret, 1 vrang* gentag pinden ud.

Jeg har strikket til arbejdet var kvardrat. Luk af og hæft enderne.

Vil du lave den lidt større tilføjer du bare nogle masker og strikker den lidt større.

Perlestrik med kant: 

Denne er strikket på samme måde som den første. Her har jeg bare hæklet en kant med fastmasker hele vejen rundt. 3 masker i hjørnerne. Luk af og hæft enderne.

Rib og ret strik: 

Denne her har jeg strikket med en kant, så den er lidt større end de andre.
Slå 20 masker op.

1-3: Strik ret.

4. Strik 3 ret, *1 vrang, 1 ret* gentag til der er m masker tilbage. strik dem ret.
5. strik 3 ret   *1 ret, 1 vrang* gentag til der er m masker tilbage. strik dem ret.
6-7. strik hele pinden ret

Gentag pind 4-7 til du har lavet mønstret 6 gange. Strik 2 pinde ret, og luk af på næste pind. Hæft enderne.

TIP:
Når du er færdig med dine make up pads, kan det være en god ide at ligge dem i blød i koldt vand natten over. Derefter vasker du dem lige som dine håndklæder, i vaskemaskinen ved 60 grader, og derefter i tørretumbleren. De er ikke så store så det vil være en god ide med en vaskepose, så de ikke forsvinder for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *